Menu

SIF Q forstærker sig på træner siden

image
Henrik Bull Skov
27. januar 2021 kl. 16:28
Mens fodbolden ligger underdrejet grundet Covid 19 arbejder den sportslige ledelse på at skabe et stærkt træner fundament fremadrettet i klubben.

Derfor er jeg også glad for, at vi allerede nu kan løfte sløret for, nogle af de ting vi har gang i. I første omgang har vi valgt, at forstærke vores set up på U16 og senior siden. På U16 siden bliver Kai M. Nielsen ny træner for U16 liga 2, hvor han skal være med til styrke udviklingen af pigefodbolden omkring U16, hvor fokusset i første omgang vil være at få lavet en karriereplan for den enkelte pige, samt at få implementeret klubbens spillestil.

Derudover er det lykkes at få lavet en aftale med Steffen Skov, som skal være en fast del af trænerteamet omkring serie 1. Samtidig bliver Eddie Bozic Kragelund klubbens nye transition træner og en del af klubbens senior set up.

Vi er rigtig glade for, at det er lykkes at få så kompetente træner på plads i klubben. Jeg ved, at de alle tre vil arbejde stenhårdt på, at den proces klubben er i gang med bliver en succes.

Vi håber i den nærmeste fremtid at kunne løfte sløret for endnu flere detaljer i forhold til klubbens fremtidige set up på træner siden.

Præsentation af klubbens nye trænere:

 

Eddie Bozic Kragelund er ny transitionstræner

SIF Q har ansat Eddie Bozic Kragelund som klubbens nye transitionstræner. Han har i sin tid i klubben været assistenttræner på U18 DM og cheftræner for U16, men han overtager nu stillingen som transitionstræner fra Hanne Dahl, hvor den primære opgave er at lette overgangen fra ungdomseliteholdene til seniortruppen.

Eddie Bozic Kragelund ser efter en årrække som cheftræner frem til at prøve kræfter med rollen som transitionstræner.

– Jeg glæder mig til en ny og anderledes udfordring. Det har været nogle gode sæsoner på U16 holdet. Jeg føler, at jeg har en god relation til spillerne, og jeg kommer til at være tæt på dem, når de er frustrerede, men også når de er glade. Der venter et vigtigt arbejde med spillerne på træningsbanen, men også udenfor med samtaler og vejledning. Jeg ser frem til at sparre med trænerteamet på U18 DM, sportschefen og seniortrænerne omkring fleksibiliteten i transitionsgruppen og tiltag, der kan fremme transitionsprocessen, siger Eddie Bozic Kragelund.

 

Steffen Skov er ny serie 1 træner

Ny træner på serie 1 holdet bliver Steffen Skov. Steffen har i årerække været en del af SIFQ træner miljø, hvor han har været omkring U14 og U18 pigerne i klubben. Vi er utrolig glade som klub for at Steffen har sagt ja, til at være en del af teamet på senior siden og med fokus omkring serie 1 holdet.

Steffen har været igennem en del af DBU´s træneruddannelser og har en god indsigt i de fodboldfaglige kvaliteter.

 

Kai M. Nielsen er ny U16 liga 2 træner

Ny træner på U16 liga 2 holdet bliver Kai M. Nielsen. Kai er bosat i Aarhus med hans kone Kirsten og har to voksne børn. I sit daglige job arbejder han med unge mennesker, som faglærer på en produktionsskole.

Som træner har Kai trænet både pige og drengehold på ungdomssiden, desuden har han de seneste år været inde omkring kvindefodbolden i ASA, hvor han har været cheftræner for deres Jylland serie hold og har senest fungeret som assistenttræner for ASA´s 1. divisions kvindehold.

Kai har DBU´s B-licens og har desuden erhvervet sig M1 uddannelsen.

Kai glæder sig til at komme omkring U16 teamet, hvor han håber at kunne bidrage til styrkelsen af en ambitiøs og fremtidsorienteret udvikling i SIFQ.