Menu

SIF Q senior er klar til den kommende sæson i Kvindeserien og Serie 1

image
Eddie Kragelund
31. marts 2021 kl. 20:17

I de seneste år er der sket mange spændende tiltag i Senior afdelingen hos SIF Q, hvilket blandt andet har medført oprykninger for klubbens to senior hold til henholdsvis Kvindeserien og Serie 1. Klubben har store sportslige ambitioner og vil yde en betydelig indsats for at fortsætte den positive udvikling.

Målsætningen for den kommende sæson er at etablere sig i de to rækker, og der bliver rigeligt at spille om – især i Kvindeserien, da turneringsformen bliver ændret, så den bedste etter rykker op i den nye 2. division, 2-4 bliver i Kvindeserien og 5-8 rykker ned i Jyllandsserien. Første vigtige skridt er torsdagens udekamp mod Støvring IF, hvor en sejr er yderst vital i jagten på en placering i den bedste halvdel. 

Det har desværre ikke været muligt at spille så mange træningskampe for de to hold på grund af coronarestriktionerne, så der er lidt usikkerhed på, hvor holdene står. Men det er meget positivt, at konkurrencen om pladserne på holdene er blevet større med tilgangen af talenter fra U18 DM holdet og tidligere SIF Q spillere. Klubben har ligeledes fået tilgang af Cecilie Povlsen fra Team Viborg - Cecilie er en dygtig offensiv spiller med et spændende potentiale, og vi er sikker på, at hun bliver en forstærkning både på og udenfor banen.

Ingen tvivl om at man på de to senior hold kan begynde at se effekten af det store og målrettet talentarbejde, der bliver ydet i klubbens ungdomsrækker, i og med at en stor del af pigerne i senior afdelingen har spillet på klubbens ungdomshold, og flere har spillet i U18 DM rækken, hvor de har fået vigtige erfaringer, som de kan bringe med ind i kampene.

Vi glæder os til den nye sæson og håber på stor opbakning til holdenes hjemmekampe, når det er muligt på grund af coronarestriktionerne

Med venlig hilsen

Trænerteamet

Første turneringsrunde:

Kvindeserien:

Torsdag den 1. april klokken 15.00 Støvring IF – Silkeborg IF Q

 

Serie 1:

Fredag den 9. april klokken 19.15 Hammel GF – Silkeborg IF Q