Menu

Scoutingpolitik

Retningslinje for Silkeborg IF Q Fodbold for scouting/kontakt af spillere fra andre klubber.

Er en spiller fra en anden klub et muligt emne til at spille på SIF Qs elitehold, skal nedenstående følges. Endvidere skal der leves op til DBU’s etiske retningslinjer for klubskifter

 

Piger til SIF Qs talentcenter (u12/13) :

Det vil være moderklubbens egen træner, der indstiller spilleren til deltagelse i talentcentret.

I særlige tilfælde kan det være SIF Qs talentcenteransvarlige, der kontakter klubbens træner med henblik på en specifik spiller, der ønskes tilknyttet talentcentret.

Klubbens egen træner tager dialogen med forældre og spiller omkring evt. deltagelse.

 

Ved udvælgelse på talentcentret, vil de bedste spillere få tilbud om at fortsætte videre på SIF Qs ungdomshold. Dette tilbud gives gennem en fælles dialog i en individuel samtale med spiller og forældre. Til denne samtale drøftes bl.a. :

  • Spillerens egne ambitioner og motivation.
  • Udfordringer omkring øget træningsmængde, transport, transporttid o.lign.
  • Skolegang, herunder ønske om skoleskift til Talent Team på Sølystskolen.
  • Spillerens sportslige niveau med fokus på styrker og udviklingsområder.

 

Piger til SIF Qs ungdomshold (fra u13) :

SIF Qs talentchef tager kontakt til moderklubbens kontaktperson, (licensklub=talentansvarlig, ikke-licensklub=klubbens sportslige ledelse/formand), som optimalt orienterer talentspillerens træner, og sørger for at der bliver taget den første orienterende kontakt til pigens forældre. Hvis pigen er interesseret, orienteres SIF Qs talentchef, og der tages herefter kontakt fra SIF Q’s side til pigens forældre.

Fra tidspunktet fra første kontakt til moderklubben, afventes et bekræftende svar på modtagelsen pr. mail inden for 72 timer, før spillerens forældre kan kontaktes. Er der ikke modtaget et mailsvar, kontaktes moderklubben via telefon for orientering om mailen, og det videre forløb.

Det tilstræbes, at et evt. klubskifte indledes med en prøvetræningsperiode.

Ved opfordring til klubskifte, vurderes talentspilleren til i løbet af en kort udviklingsperiode at blive god nok at indgå på SIF Qs førstehold.

Der skal som udgangspunkt afholdes en indledende samtale mellem SIF Q, moderklub samt pigen og hendes forældre. Til denne samtale drøftes udviklingsplan, træningsmængde, transporttid, skolegang og uddannelse, motivation og modenhed samt spillerens sportslige niveau.

Efter 6 måneder evalueres klubskiftet med pige og forældre med udgangspunkt i samme temaer som ved første indledende samtale.

Hvis en talentspiller ikke slår til i SIF Q eller af anden grund ikke ønsker at fortsætte, bør SIF Qs træner kontakte moderklubbens træner med det formål, at der laves en aftale om, hvordan spilleren kan returnere til moderklubben, så spilleren er sikker på at være velkommen tilbage igen. Dermed kan spilleren støttes/fastholdes i fortsat at spille fodbold.

 

Generelt for kontakt til ungdomsspillere:

Det er SIF Qs talentchef, der tager kontakt til klubberne.

Er tilbagemeldingen fra moderklubben positiv, aftaler talentchefen med SIF Q træneren, hvem der tager den efterfølgende kontakt til pigens forældre. Kontakten foregår i første omgang telefonisk, og herefter via mail. Der må ikke tages kontakt via div. sociale medier.

Trænere i SIF Q må aldrig på eget initiativ/selv tage den første kontakt til klubber, ungdomsspillere eller deres forældre.

 

Seniorspillere:

SIF Qs transistionstræner tager kontakt til den pågældende spiller for en indledende samtale.

En indledende samtale bør indeholde temaer omkring spillerens sportslige niveau, motivation, træningsmængde, skolegang og uddannelse.

Der bør efter 6 måneder afholdes en evalueringssamtale mellem træner og spiller.