Menu

Afslag på DBU U18 DM licens

image
27. april 2016 kl. 19:32

Afslag på DBU U18 DM licens

AC Silkeborg har i år søgt om U18 DM licens velvidende, at vi ikke har samme sportslige styrke som sidste år. Mange af vores årgang 1999 piger er på efterskole og flere af vores årgang 2000 piger spiller idag fodbold i klubber, som har DM licens.

Vi har strukturen klar til når/hvis vi får tildelt licens
Vi har af samme grund valgt at starte vores talentcenter et år tidligere og har nu eget U13 hold i AC Silkeborg. Denne beslutning er taget for at styrke talentudviklingen i AC Silkeborg og for at opfylde krav fra DBUs side.

DBU`s Kvindeelitegruppe har i år besluttet ikke at tildele AC Silkeborg licens med følgende begrundelse:

Den sportslige vurdering af klubbens spillermateriale i årgangene 1999 til og med 2002 vurderes ikke tilstrækkeligt til at sikre hold med et passende sportsligt niveau, jf. krav 6.4.5. Det findes ikke at klubbens spillere i årgang 1999 til og med 2002 har et kvalificeret topniveau.

Der er i år ingen anmærkninger til indholdet i vores licens ansøgning og til strukturen i AC Silkeborg fra DBU.

Bestyrelse har valgt ikke at anke afgørelsen fra DBU`s Kvindeelitegruppe men holder fast i vores målsætning om at være en del af DBU licens system i fremtiden. Vi ønsker at optimere spiller rekrutteringen og talentudviklingen.

I kan læse mere om licenstildelingen her: http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2016/April/licens_u18p

Med venlig hilsen

Ole Hansen
Medlem af bestyrelsen og sportsudvalget AC Silkeborg