SIF Q Sommercamp 2026

30 piger brugte 4 dage af deres ferie på Søholt

Igen i år inviterede vi ind til SIF Q Sommercamp. Det benyttede omkring 30 piger fra forskellige klubber sig af.

Træning med fokus og plads til leg

Som altid har vi forsøgt at bygge vores Sommercamp op med god balance mellem målrettet træning og det gode fællesskab, så lærerig træning, gode grin og nye venskaber går hånd i hånd.

Pigerne har arbejdet med pasninger, vendinger og finter, og der har været god energi i alle øvelser – både når tempoet var højt, og når der var plads til leg med bolden.

Det er som altid dejligt at se, hvordan pigerne hurtigt finder sammen på tværs af klubber, og dem der mødte op alene, blev en naturlig del af nye vennegrupper allerede på førstedagen. Det er virkelig nogle gode fodboldpiger vi har i Søhøjlandet!

Rollemodeller på banen

På årets sommercamp har pigerne mødt et trænerteam, der både kunne inspirere og sætte gode rammer for læring. Pigerne er blevet trænet af vores egne SIF Q-trænere og nogle af vores seniorkvinder. Sammen satte de rammerne for et træningsmiljø, hvor pigerne blev mødt af engagerede rollemodeller, der brænder for spillet og for at give deres erfaringer videre til de yngre piger. Sammensætningen i trænerteamet gav en god dynamik på banen og et træningsmiljø, hvor pigerne både blev udfordret og støttet. Igen i år kunne vi også tilbyde keeper træning og det var der en god gruppe piger, der benyttede sig af.

Teknikmærke og diplomer på sidstedagen

På campens sidste dag stod den på SIF Q’s teknikmærke, og alle pigerne kom igennem og modtog hver deres diplom i enten guld, sølv eller bronze. En dejlig afslutning på fire dage med stor indsats, mod og nysgerrighed.

Tak til vores sponsorer

Sommercampen er sponsoreret af Silkeborg Efterskole, mens REMA 1000 Them sørgede for frugt til pigerne. Begge dele er med til at skabe rammerne for en camp, der både er udviklende og hyggelig og som samler piger på tværs af Silkeborgs fodboldklubber – tak for støtten.

U19 SIF Q pokaloverækkelse

Tak for en denne års sommercamp – vi håber ses til næste år!

En stor tak til alle pigerne for indsatsen, energien og fællesskabet på årets sommercamp – selv når det var varmest, var der smil på læben og fokus på opgaven. Vi glæder os til at byde endnu flere piger fra lokalområdet velkommen på kommende camps og aktiviteter.

To piger der smiler på SIF Q fodboldcamp
Keepertræning på SIF Q sommercamp
To piger, der spiller fodbold på SIF Q Sommercamp
Andelskassen logo Aros Forsikring Gjern El Jysk logo Jyske Bank McDonalds Horsens Silkeborg Midtjysk Autoservice Papirfabrikken Invest Rema 1000 Silkeborg Silkeborg Efterskole Silkeborg IF Sport24 Tal og tanker logo
SIF Q PLUS

SIF Q PLUS

Fra august 2026 åbner vi i SIF Q et nyt træningstilbud for U10-, U11- og U12 piger

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du tilladelse til, at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statistik og Marketing