SIF Q Plus

Fra august 2026 åbner vi i SIF Q et nyt træningstilbud for U10-, U11- og U12 piger.

Er du topmotiveret for endnu mere fodbold i din hverdag?

SIF Q Plus er et træningstilbud, hvor du får én ekstra træning om ugen ved siden af træningen i din egen klub. 

Tilbuddet er til piger, der har lyst til mere fodbold i et udviklende træningsmiljø med god matching – i nogle tilfælde også matching med drenge for at sikre den rette udfordring.

I SIF Q Plus arbejder vi med teknisk udvikling, høj intensitet og løbende feedback, og vi forventer, at alle møder ind med motivation og overskud til et ekstra træningspas om ugen. 

Praktisk info

  • Målgruppe: U10-, U11- og U12-piger
  • Opstart: Mandag d. 31. august 2026
  • Træning: Én ekstra ugentlig træning, mandag kl. 16:00-17:30
  • Pris: 449 kr. pr. halvår. Gentilmelding nødvendig.
  • Sted: Søholt
  • OBS: Begrænset antal pladser, tilmelding først til mølle
Piger der spiller fodbold på SIF Qs sommercamp

Klubtilknytning

SIF Q Plus minder mere om klubtræning end vores tilbud på JYSK Talentcenter, og ved tilmelding bliver du medlem af SIF Q for et halvt år ad gangen. Eventuel gentilmelding er nødvendig.

SIF Q Plus er et træningstilbud – ikke et klubskifte. For at deltage i SIF Q Plus, skal du fortsat træne og spille kampe i din egen klub.

SIF Q Plus er ikke et struktureret kamptilbud, og der oprettes ikke et fast SIF Q Plus-hold til turnering. Der kan dog komme enkelte træningskampe eller særlige aktiviteter i SIF Q Plus-regi. Hvis det sker, bliver det meldt tydeligt ud på forhånd og kommunikeret til din klub.

Tilmelding

Tilmelding sker efter først til mølle, og der er et begrænset antal pladser. 

Pris: 449 kr. pr. halvår.

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen via linket herunder.

Efterfølgende vil du modtage en mail med information om træningsopstart og betaling. Er holdene fyldt op, får du tilbudt plads på vores venteliste. Vær opmærksom på, at der godt kan gå nogle dage inden du hører fra os på mail.

Når du har tilmeldt dig, orienterer vi også din klub om, at du har tilmeldt dig vores tilbud. Det gør vi for at sikre en god dialog om din fodboldmæssige udvikling.

JYSK Talentcenter

Sideløbende med SIF Q Plus fortsætter vi med den gratis fredagstræning på JYSK Talentcenter. Her er der ikke begrænsede pladser.

Læs mere om JYSK Talentcenter Efterår 2026 her.

Du kan godt tilmelde dig både SIF Q Plus og Jysk Talententer, men to ekstra træningspas om ugen ved siden af træningen i din egen klub, er ikke nødvendigvis det bedste, selvom du elsker fodbold. 

Har du spørgsmål

Hvis du vil høre mere om SIF Q Plus eller JYSK Talentcenter, så kontakt vores børneudviklingstræner Casper Bach Jørgensen på mail talentcenter@sifq.dk eller telefon 29734648.

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du tilladelse til, at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statistik og Marketing