top of page
Slide7.PNG

34 friske piger på påske-camp

34 friske piger på påske-camp

Mens andre holder påskeferie har 34 friske fodboldpiger fra hele Silkeborg-området brugt to dage på at træne fodbold.

I perfekt solskinsvejr og på lækkert lysegrønt kunstgræs er der blevet øvet finter, driblet, trænet første berøringer og pasninger – og så er der blevet hygget på tværs af alder og klubber.

Trænet af U16-landsholdsspillere
På påske-campen møder pigerne et trænerteam sammensat af rutinerede trænere fra vores U16- og U18-trænerteams og nogle af vores dygtige piger, der netop har færdiggjort C1-træneruddannelsen – heriblandt vores to U16-landsholdsspillere Lærke Friis og Laura Sehested. Lærke og Laura og vores andre rollemodeller bruger nemlig gerne to dage i påsken på at give glæden ved fodbold videre til de yngre piger.

Grin og hygge
Fodboldtræningen er i centrum, og det er 37 træningsparate piger der møder op på påske-camp. Der bliver arbejdet hårdt med teknikmærketræningen både hos de yngste og de ældste. Men der er også plads til grin og hygge i pauserne. - Og tid til at få nye veninder fra andre klubber.

SIF Q Teknikskole
Pigerne, der deltager på påskecampen er U8-U12, og de er tilmeldt på SIF Qs teknikskole her i foråret, hvor de træner hver anden fredag. Teknikskolen er et tilbud for alle piger, der har lyst til at spille endnu mere fodbold ved siden af træning og kampe i egen klub. På teknikskolen lægger trænerne vægt på at udvikle den enkelte piges individuelle fodboldfærdigheder i et trygt miljø.
Teknikskolen fortsætter frem til sommerferien, og til efteråret starter der en ny omgang op for både nuværende og nye piger, der har lyst til mere fodbold.

4. april 2023 kl. 11.00.00

bottom of page