JYSK Talentcenter

Med JYSK talentcenter ønsker vi at skabe et trygt børneudviklingsmiljø, hvor områdets piger får mulighed for at udvikle sig til dygtigere fodboldspillere.

Med JYSK Talentcenter ønsker vi at udvikle fremtidens SIF Q spillere.

Men vi ønsker også at fodre alle pigernes fodboldglæde og skabe fællesskaber på tværs af klubberne, så så mange piger som muligt fortsætter med at spille fodbold.

Unge piger fra talentcenter hold

Formålet med JYSK Talentcenter

På JYSK Talentcenter tilbyder vi supplerende træning til de lokale klubbers engagerede piger.

Vi ønsker at motivere de lokale træningsparate piger, og skabe rammerne for, at de kan blive endnu bedre fodboldspillere.

Vi ønsker at præge og styrke fremtidens talenter, der skal gå hele vejen fra U10 til førstehold i SIF Q.

Hvad er JYSK Talentcenter?

JYSK Talentcenter er et ekstra træningstilbud, som ligger ud over træning og kampe i egen klub.

Der er ikke noget krav til niveau, men tilbuddet er for træningsivrige og træningsparate piger i alderen U10–U13, der er klar på endnu mere træning i hverdagen. Man skal ville fodbolden - ikke kun samværet med veninderne.

Træningen ligger primært om fredagen, og den er gratis.

Formålet med træningen er udvikling, og vi har fokus på både teknik og beslutningstagen, altid i spilsituationer med bolden. I løbet af deres tid på JYSK Talentcenter bliver pigerne også introduceret til SIF Qs spillestil.

Tilmeldingen til forårets træning er åben!

Inden tilmelding anbefaler vi, at du eller dine forældre snakker med din klubtræner om, at du tilmelder dig træningen på SIF Q JYSK Talentcenter.

Vi vil også kontakte din klub efter tilmelding og orientere om, at du deltager i vores træning. Det gør vi for at din klub ved, hvad formålet med vores Talentcenter er, og så din klub har mulighed for at gå i dialog med os, hvis de fx har spørgsmål til vores træning eller til din udvikling.

Hvad forventer vi af dig?

Tilmelder du dig JYSK Talentcenter, forventer vi, at du møder op til tiden og deltager engageret og fokuseret i træningen.

Vi forventer også, at du kommer til træningerne, så vidt det er muligt, og at din familie vil prioritere, at du deltager i træningen.

Dit engagement er vigtigt, for at vi sammen kan skabe den bedste træning for alle deltagere. 

Drømmer du om at komme på landsholdet?

Så er JYSK Talentcenter helt sikkert et godt sted at starte.
Langt de fleste piger i SIF Q har nemlig begyndt deres rejse netop her – og flere af dem har endda taget skridtet videre og er blevet udtaget til DBU’s ungdomslandshold!

Skal du med på JYSK Talentcenter?

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte vores børneudviklingstræner Casper Bach Jørgensen på mail: talentcenter@sifq.dk eller telefon: 29 73 46 48.

Andelskassen logo Aros Forsikring logo Gjern EL logo Green comfort logo Grønne - silkeborgs mæglere logo Hotel Papirfabrikken logo Jyske bank logo McDonalds - Silkeborg x Horsens logo Rema 1000 logo Restaurant flammen logo Silkeborg IF logo Sport 24 logo Sportspub Bifrost logo Stegger Invest ApS logo Tal og tanker logo Carlsberg Midtjysk Autoservice Jysk Silkeborg Efterskole
Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du tilladelse til, at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statistik og Marketing