Skole og uddannelse
I SIF Q ønsker vi at skabe et sammenhængende talentudviklingsmiljø.
Vores spillere skal have et sportsligt attraktivt tilbud, hvor de kan forfølge deres ambitioner – uden at det overskygger alt andet. Derfor vægter vi den enkelte spillers individuelle behov højt – både sportsligt, socialt og personligt – og vi fokuserer på at skabe en sammenhængende hverdag, hvor fodbold og skole/uddannelse går hånd i hånd.
Nedenfor kan du læse mere om de skole- og uddannelsestilbud, du får som spiller i SIF Q.

Sølystskolen TalentTeam
Fra 7. klasse tilbydes vores dygtige piger optagelse på Talent Team på Sølystskolen.
Hvis man ønsker at skabe de bedst mulige rammer for sin sport, bør man søge optagelse på Talent Team. Her integreres moduler med fokus på bl.a. sportspsykologi og ernæring i den almindelige skoledag, og der er morgentræning indlagt i skemaet to gange om ugen.
Fælles for alle elever i de to sportsklasser på Talent Team er, at de er meget passionerede og ambitiøse i forhold til deres idrætsgren. Det eliteprægede miljø smitter også positivt af på tilgangen til læring, og derfor ser vi et generelt højt fagligt niveau.
Sølystskolen ligger i gå- og cykelafstand til Søholt.
Ansøgning og optagelse til talentklasserne administreres af eliteSilkeborg.
Læs mere her: http://www.elitesilkeborg.dk/om-uddannelse/talent-team/
Silkeborg Efterskole
En del af vores spillere vælger at tage på efterskole efter 8. eller 9. klasse. I SIF Q anbefaler vi Silkeborg Efterskole, hvis du ønsker et efterskoleophold i 9. eller 10. klasse, hvor du kan udvikle dit fodboldtalent samtidig med, at du fortsætter med at spille fodbold i SIF Q.
På Silkeborg Efterskole træner du både i dag- og morgentimerne – dels på skolen, dels med Talent Team og dels med SIF Q’s eliteAkademi. Efter skoletid har du mulighed for at træne med din trup i SIF Q.
Læs mere om Silkeborg Efterskole her: http://silkeborgefterskole.dk/
Akademiet
Når du er færdig med folkeskolen, kan du fortsætte på eliteAkademiet.
Her kan du kombinere en ungdomsuddannelse med elitefodbold. HHX, STX og HF er blandt de mest populære uddannelser. På eliteAkademiet har du mulighed for at planlægge træningen bedre, og der tages hensyn til fravær i forbindelse med sport.
Vi anbefaler klart, at vores dygtige piger fortsætter deres uddannelse på eliteAkademiet, da det skaber de bedste rammer for at kombinere en stor træningsmængde med skolegang.
Har du brug for et sted at bo, kan vi – i samarbejde med eliteSilkeborg – hjælpe med at finde egnet bolig sammen med andre akademielever.
Læs mere om akademiet her: https://elitesilkeborg.dk/akademiet/sport-og-uddannelse/

eliteSilkeborg
eliteSilkeborg er vores vigtige samarbejdspartner, og en af grundpillerne i, at vi kan skabe den sammenhængende hverdag for vores piger.
eliteSilkeborg administrerer Talent Team på Sølystskolen og ES eliteAkademiet på ungdomsuddannelserne. Læs mere om eliteSilkeborg her: www.elitesilkeborg.dk.