Julehyggen sad lige i skabet
Onsdag aften stod den på julestemning og fodboldglæde, da vi samlede vores godt 100 piger og kvinder fra U13 til senior, sammen med trænere og holdledere til årets julearrangement.
Aftenen bød på et spændende oplæg fra Kvinder i Fodbold, der tog os med på en rejse gennem kvindefodboldens udvikling – både i Danmark og internationalt. Vores spillere blev inddraget i oplægget og var med til at give komme med deres idéer og tanker om, hvordan vi sammen kan skabe bedre forhold og øge synligheden for kvindefodbolden. Et oplæg, der ramte plet, selv med en bred målgruppe.
Louise, Louise og Stine afsluttede deres oplæg med en lille quiz om kvindefodbold. Det blev en tæt match, der måtte helt ud i forlænget spilletid – og omkring forbi Pernille Harders lilletå, før vi fandt en vinder. Labbie, vores U13-cheftræner løb med sejren og titlen som klubbens kvindefodbold-ekspert!
Senere fik vi besøg af Julius Nielsen, et af vores lokale fodboldtalenter fra SIF, der gav et ærligt indblik i livet som professionel fodboldspiller – med både op- og nedture, weekendens ærgerlige offside-kendelse og vejen fra barndomsklubben i Resenbro til Superliga-truppen. Der blev taget billeder, og inden Julius tog afsted, nåede han også lige at få en invitation til ham og sine holdkammerater med på vejen - de var velkomne til kvindeholdets julefrokost.
Æbleskiver og et brag af en pakkeleg!
Undervejs blev der serveret æbleskiver af vores fantastiske holdledere, og aftenen blev rundet af med en intens pakkeleg. Heldigvis uden skader – men med masser af grin! Prisen for dårligste tabere gik til U14-pigerne, der var über fornærmede over, at være blevet snydt af U13-pigerne, så de måtte nøjes med én sølle pakke.
Tak til alle, der deltog og gjorde aftenen til en uforglemmelig oplevelse. Vi glæder os allerede til næste år!
Kvinder i Fodbold
Tak til Kvinder i Fodbolds jyske team Louise Harder, Louise Rask og Stine Bo, der stillede op og gav vores piger og kvinder både indblik og indflydelse.
Hvis I ikke allerede er medlem af Kvinder i Fodbold, så skynd jer at blive det. Kvinder i Fodbold er "Danmarks nye fodboldbevægelse, der kæmper for bedre vilkår, mere synlighed og flere muligheder for piger og kvinder – på og uden for banen."
Læs mere og meld jer ind på Kvinder i Fodbold
Mere end fodbold: Madkultur og fællesskab i SIF Q
Vores piger har været en tur i køkkenet - og det skal de helt sikkert igen!
Oprykning til kvindeserien
Søndag sikrede vores 2. hold sig oprykning til kvindeserien!